Så fik jeg langt om længe oprettet mig en blog, hvor jeg kan delagtiggøre verden i mine små oplevelser i det store udland.
Billedet viser indgangen til "The Tower", der er mit hjem de næste 4 måneder. The tower er egentlig et gammelt hotel som fakultetet anvender til at indlogere studerende. Værelset er ret lille (måske 20 kvm) og ikke noget at skrive hjem om (jeg vil dog nævne at isolering ikke er amerikanernes stærkeste side). Det er ikke desto mindre blevet rigtig hyggeligt efter jeg har hængt det Californiske flag op på den ene væg og klistret en masse billeder af venner og familie på den anden.
The Tower ligger i et kvarter, der populært bliver kaldt "The Tenderloin". Kvarteret bærer i høj grad af fattigdom og jeg kan ikke bevæge mig på gaden uden at løbe ind i pushere, hjemløse og diverse andre galninge. Jeg skal dog med det samme gøre opmærksom på, at kvarteret ikke er farligt, men bare et vidnesbyrd om bagsiden af medaljen af USA's velfærdssystem (eller mangel på samme).
Bortset fra kvaliteten af værelset og nabolaget er The Tower et drøn lækkert sted at bo. Det ligger 50 m fra stedet, hvor vi har undervisning og er således yderste bekvemt. Fra mit værelse har jeg udsigt til Civic Center, der bliver oplyst efter mørkets fremtid (billedet). Den skarpe historie interesserede vil nok bemærke at det var her den store bøsserettigheds forkæmper Harvey Milk endte sige dage. Udover en skøn udsigt har The Tower et lækkert fælles rum med storskærm og pool, som jeg har stor glæde af (beware Mr. Bloch!), en gymnastik sal, hvor vi 2-3 gange om ugen spiller indendørs fodbold og et Skyroom på 24. sal, der byder på den skønneste panorama udsigt over byen (billeder følger ved en senere lejlighed).
Da oprettelsen af denne blog kommer en kende sent, vil jeg lige at skitsere to af højdepunkterne so far.
Det første er at Peter og Mie (hhv. ex-Lett'er, bagerst på venstre side af bordet og Lett'er, bagerst på højre side af bordet) var på et kort weekend besøg for 1½ uges tid siden. Dette blev til en skøn sushi middag, en solid bytur, et underholdende og lærerigt besøg på Alcatraz (det berømte højsikkerheds fængsel i San Franciscos bugt) og et par gode gåture gennem San Francisco.
Den anden sjove oplevelse jeg vil nævne er, at jeg var til en Open Mike Night på en cafe sidste onsdag. Årsagen var primært, at en tysk udvekslings studerende er yderst ferm med en guitar. Han havde været på cafeen onsdagen før og havde gjort sådant et godt indtryk, at han var blevet bedt om at komme igen. Vi andre kunne naturligvis ikke sidde overhørigt, at vores nye ven var en "featured artist" (han var faktisk på plakaten) på en lækker cafe, så alle mødte op til denne aften. Aftenen var en bizar blanding af Leons (min tyske ven) bløde kærlighedsrock (han er super dygtig), et par andre sing-a-song-writers, der også fokuserede på en guitar og en hjertefølt sang eller to, en rapper, et par digtere, en ældre mand, der mest af alt lignede en gammel skipper, der optrådte med noget spoken word (en slags performance med digte) og endelig en gruppe, der kaldte sig Cyanide. Cyanide fortjener lidt særlig opmærksomhed - de startede med at fortælle de var et kristent death metal / rock-band, der var kraftigt inspireret af det gamle testamente og havde til formål at sprede guds ord gennem fed musik. Det konkrete nummer hed vidst "Fall of Jericho" og var i al sin enkelthed et 8-10 min langt "death growl" nummer (se http://en.wikipedia.org/wiki/Death_growl). Det var simpelthen intet mindre end en hysterisk morsom oplevelse at se dem gå på lige efter en sød lyshåret pige havde delagtiggjort os i hendes kærlighedsliv med et af hendes seneste digt. Aftenen endte med, at vi alle tog på karaoke-bar, hvor jeg gav et lille nummer med et gammelt Backstreet Boys nummer, jeg desværre har glemt titlen på.
Afslutningsvis kan jeg fortælle, at Charlotte og jeg har bestilt en skøn 6-dages tur til Hawaii i starten af marts og at Lars D.C. (læs: Lummergøjen) kommer 10 dage i april, hvor vi blandt andet skal et smut forbi Las Vegas, L.A. og forhåbentlig Grand Canyon. Så alt i alt er der rigtig gode udsigter til en masse super spændende oplevelser (naturligvis suppleret af et fagligt indspark i ny og næ).
Det var alt for denne gang
Ingen kommentarer:
Send en kommentar