Er der noget bedre end de billeder, man kun kan tillade sig at tage, forbi man er et fremmed sted som turist?
Jeg insisterede på, at vi prøvede hofretten på havnen her i San Francisco, "Clam Chowder". Retten kan vidst bedst beskrives som en tyk muslingesuppe (vælling?) serveret i et udhulet brød. Nu hvor det er prøvet, kan jeg godt løfte sløret for, at det ikke var en succes jeg har tænkt mig at gentage i nær fremtid.
Billedet her er fra Alamo Square, der er berømt for at huse de såkaldte "Painted Ladies" (træ huse i flotte farver) som San Francisco er så kendt for.
Det blev også til et smut forbi Castro, der huser den mere seksuelt liberale del af byen. Billedet er fra et sjovt lille konditori i starten af Castro St. Hvis nogen er interesserede (Nyberg det er her du skal slå til!) kan jeg godt diske op med flere lidt mere kontroversielle billeder fra Castros butikker, men jeg synes ikke de hører til på denne blog.
Charlotte insisterede på, at vi tog dette billede efter hun havde trukket sin cykel op af bakken med mig cyklende ved siden af. De er sgu nogle kære væsener de kvinder ik....
På Charlottes anmodning bevægede vi os en tidlig morgen, i silende regnvejr, til byens mest feterede morgenmads hus "Mama's". Det viste sig at være et genialt træk, at vi valgte en trist regnvejr morgen, da vi fuldstændig slap for ventetid på at få bord (der er ellers normalt er 1-3 timers ventetid i hele åbningstiden).
Som en lille trist bemærkning kan jeg fortælle, at Charlotte blev udsat for et godt gammeldags røveri på vejen hjem. Hun ventede på mig foran en butik med vores to cykler, da en hjemløs truede hende med en springkniv til at udlevere den ene af cyklerne. Jeg skal sige fra Charlotte, at hun er ved godt mod og at oplevelsen har givet hende (flere) hår på brystet.
Som et lille plaster på såret drog vi dagen efter ind for at se San Franciscos berømte opsætning af musicalen "Wicked". De udlover hver dag en række billige billetter og vi var så heldige at vinde nogle billige billetter til aftenens forestilling. Til dem der ikke kender Wicked kan jeg fortælle at det er en spin-off historien på den gamle The Wizard of Oz fortælling om Dorothy fra Kansas, der flyver i hendes hus til den magiske verden Oz. Stykket har været en kæmpe succes verden over og efter at have set den må vi begge sige at vi forstår hvorfor (pigen ved siden af os havde angiveligt set stykket 15 gange og manden foran os havde set det 27 gange!).
Jeg har i øvrigt ladet mig fortælle at Det Ny Teater har købt rettighederne til stykket og planlægger en snarlig opsætning i København. Hvis den danske udgave bliver halvt så god som den engelske kan jeg varmt anbefale alle at gå ind og se stykket ved lejlighed.
Regnen fortsatte med spredte mellemrum flere af dagene, men vi holdt humøret højt (stærkt hjulpet på vej af Starbucks og andre af livets glæder).
Sidste aften i San Francisco havde jeg besluttet mig for, at vi skal skulle besøge Cheese Cake Factory (jeg har tænkt mig ved lejlighed at dedikere et særligt indlæg til denne guddommelige restaurant/konditori kæde). Jeg skal ikke gå i detaljer om de hvin, støn og andre mærkelige lyde Charlotte gav fra sig, da hun så kagemontren, men blot konstatere, at pigebarnet kom en nærmest euforisk tilstand, som jeg stadig ikke tror hun helt har forladt. Charlottes valg faldt på denne smukke sag http://www.thecheesecakefactory.com/menu/Cheesecake/stefanies_ultimate_red_velvet_cake_cheesecake. Et imponerende stykke kage, men jeg skal hilse og sige, at det ikke var for nybegyndere (puuuha!).
Som nævnt ovenfor er vi i dag ankommet til Hawaii, hvor størstedelen af min spring break skal tilbringes. Så snart der er billederne at vise lover jeg, at jeg forsøger at få lagt dem på bloggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar